Arven fra Le Mans

Ingeniørernes legeplads

Da Le Mans så dagens lys i 1923, var væddeløbet fra start radikalt anderledes end tidens populære Grand Prix løb. Arrangørernes mål var ikke at teste bilfabrikkernes evne til at bygge den hurtigste bil, men derimod den mest pålidelige, der kunne klare et helt døgns ubønhørlige strabadser. Resultatet var, at Le Mans gennem hele sin historie har været ingeniørernes legeplads, hvor innovation altid er i højsædet.

Verdens første aerodynamiske biler så dagens lys her. Bilfabrikker eksperimenterede med både gasturbiner og Wankelmotorer, og allerede for over 30 år siden vandt en bil sin klasse med ethanol i tanken. Arrangørerne fra ACO (Automobile Club de l´Ouest) ændrer løbende reglementet, så holdene konstant presses til innovation og udvikling. I år er mindre motorer og mulighed for hybridteknologi blandt de største nyheder.

To verdener, samme arv

Umiddelbart kunne Peugeots Le Mans racer og mærkets personbiler ikke synes mere forskellige: En 550 hk racerbil, der rummer så meget avanceret højteknologi, at der kun med nød og næppe er plads til en enkelt kører. Og praktiske, rummelige og komfortable familie- og businessbiler med det iøjnefaldende franske design. Men selvom de kører rundt i hver deres verden, har de en fælles DNA, som stikker meget dybere end deres løver på fronten. Peugeots teknikere og ingeniører arbejder tæt sammen med deres kollegaer i Peugeot Sport. Når en rallybil eller racerbil fejrer nye triumfer, skyldes det i høj grad nye standarder inden for innovativ teknologi og mekanisk kvalitet, der også finder vej til almindelige personbiler.

Peugeot Sports tekniske chef, Bruno Famin, fortæller: "908 er godt nok helt ny, men den er fyldt med de samme teknologier, som bruges i Peugeots personbiler". "Vi samarbejder så tæt sammen med vores kollegaer i Peugeot netop for at sikre, at ekspertise indenfor områder som brændstoføkonomi, hybridteknologi og motorpræstationer bliver delt mellem personbiler og motorsport."

Kraftfuld downsizing

Det nye reglement betyder, at den nye racerbil nu skal klare sig med en markant mindre motor end tidligere. Blot 3,7 liter er den på (i stedet for 5,5 liter), ligesom det er en V8 (i stedet for V12). Resultatet er bl.a. over 150 færre hestekræfter. Men det betyder ikke, at der er gået på kompromis med ydelsen. Løsningen har været at optimere alle andre steder, således at topfarten stadig er blandt feltets højeste.

Udviklingen af en motor, der kan yde fremragende præstationer med færre kræfter og mindre brændstofforbrug, er et område, hvor ingeniørerne fra Peugeots personbiler og Peugeot Sport virkelig nyder godt af samarbejdet.

Erfaringerne kan bl.a. spores i den nye Peugeot 508, hvor den største motor er markant mindre end den hidtidige topmodel. Alligevel er den både mere kraftfuld, sportslig og brændstoføkonomisk.

Diesel til landevej og racerbane

Siden 1998 har Peugeot solgt over syv millioner avancerede HDi-motorer, der kombinerer stærke præstationer med sparsommelig tørst efter brændstof. Det har givet Peugeot en position som en af verdens førende producenter af dieselmotorer, og den viden har Peugeot Sport arbejdet videre med.

2011 er den femte sæson i træk, hvor Peugeot stiller op til Le Mans serien med HDi-teknologi under motorhjelmen.

Let og stærkt

En LMP1 racer kan have både åbent og lukket cockpit. Peugeot har valgt det lukkede cockpit pga. en bedre aerodynamik og større sikkerhed. Vægten er holdt nede ved at fremstille taget på cockpittet af kulfiber. Arbejdet med kulfiber og andre letvægtsmaterialer til racerbilerne har givet Peugeot en viden om de avancerede materialer, der gør det muligt at bruge det i almindelige personbiler. I øjeblikket er der fokus på "at slanke" personbilerne. Fx. er det lykkedes at skære 25 kg af vægten på den nye Peugeot 308. Det gavner brændstoføkonomien og bidrager til mere dynamiske køreegenskaber.

Minimal luftmodstand

Aerodynamik blev nærmest opfundet på Le Mans banen i årerne efter 1923, fordi de usædvanligt lange lige stræk muliggjorde meget høje hastigheder, hvis luftmodstanden ellers var lav. Med arrangørernes stadig skrappere krav om mindre motorkraft, er aerodynamik kun blevet endnu vigtigere i dag, og det er derfor et område, som ingeniørerne bag den nye 908 har arbejdet intenst med under udviklingen af bilen.

De avancerede forsøg og computermodeller resulterer i viden, der også finder vej til Peugeots personbiler. Den nye 508 har fx. en luftmodstand med en Cx-værdi på blot o,25, hvilket er blandt de laveste værdier i klassen.

Den ultimative test

Få racerløb tester en bils kvaliteter som Le Mans. Ikke blot skal bilen klare 24 timer i træk, hvor motoren stoppes og startes, hver gang den er i pit. Meget af løbet foregår desuden på almindelige landeveje, hvor den grove belægning er en ekstra hård belastning.
Peugeots ingeniører nyder derfor godt af, at mange af de mekaniske dele i forvejen er testet sønder og sammen til brug i personbiler. Den nye 508 har fx. gennemført to mio. km´s testkørsel for at sikre, at alle bilens dele kunne klare selv den hårdeste belastning. Og omvendt står ingeniørerne fra personbilsafdelingen på spring for at få del i de erfaringer, som Peugeot Sports eksperter gør sig, når racerbilernes indre dele gennemgås minutiøst efter test og racerløb.