Gå til indhold
Vinder af Årets Bil i Danmark 2017, Peugeot 3008.
Vinder af Årets Bil i Danmark 2017, Peugeot 3008.

Nyhed -

Peugeot 3008 valgt som Årets Bil i Danmark 2017

For første gang nogensinde kan en SUV pryde sig med den ærefulde titel: Årets Bil i Danmark. Peugeot 3008 er netop blevet tildelt den eftertragtede hæder af Motorjournalisternes Klub Danmark, hvor stemmerne fra de 22 jurymedlemmer gav Peugeot 3008 167 points, hvilket betød, at den nye løve kunne overhale Alfa Romeo Giulia og køre ind på førstepladsen.

3008 er Peugeots bud på en SUV, der ikke blot lever op til kundernes forventninger om en rummelig og velkørende moderne bil, den peger samtidig ind i fremtiden med sit digitale i-Cockpit, der ud over et helstøbt design sikrer en intuitiv betjening af de vigtigste funktioner. Netop dette i-Cockpit er blevet fremhævet af de danske motorjournalister, som i deres bedømmelse af 3008 også har belønnet dens design, kvalitetsoplevelsen, udstyrsniveauet og ikke mindst køreegenskaberne

Karsten M. Lemche fra FDM Motor begrunder sit valg af 3008 således:

”Med 3008 rammer Peugeot rent ind i den moderne familie. Som Crossover byder den på høj indstigning og godt udsyn fra alle pladser. Den har også spændende designløsninger og avancerede gadgets som digitale instrumenter, Carplay og mulighed for et velfungerende navigationsanlæg. Sidst, men ikke mindst er der også styr på sikkerheden, hvor 3008 har en nødbremse, der virker op til 50 km/t. En bil, der lever op til nutidens behov, samtidig med at den også kan dække fremtidens krav.”

Ekstra Bladets Anders Berner havde også Peugeot 3008 som vinder:

”3008 får konkurrenterne til at virke som et alderdomshjem på hjul. Den gamle var ikke noget hit, hverken på den ene eller den anden måde, men her har Peugeot løftet niveauet på stort set alle parametre: den er flot, lækkert indrettet, mekanisk velfungerende, tyst og velkørende. Ja, 3008 giver mig faktisk klassisk køreglæde med et dejligt styretøj og masser af vejgreb trods et højt tyngdepunkt. Motorudvalget er begrænset, men hvad gør det, når alle sammen hører til de bedste i deres klasse? Suverænt gået af Peugeot.”

Jens Overgaard fra JP, EB, Nordjyske mv. fortæller om sit valg af 3008:

"Peugeot 3008 er forfriskende og en god pakke til prisen. Den viser, hvordan SUV-formen kan nytænkes, så praktikalitet og lounge-stemning går op i ét. Modellen har avancerede sikkerheds- og infotainmentsystemer til rimelige priser. Den er en af de mest lyddæmpede og løfter over én kam overliggeren i klassen."

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
Peugeot-42
Peugeot-42
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3500 x 2333, 1,9 MB
Download
Media Content Panel
Peugeot-47
Peugeot-47
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3500 x 2333, 1,62 MB
Download
Media Content Panel
Årets bil 2017
Årets bil 2017
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
6720 x 4480, 8,22 MB
Download
Media Content Panel
Peugeot 3008 GT_2
Peugeot 3008 GT_2
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
8617 x 5745, 8,23 MB
Download
Media Content Panel
Peugeot 3008 valgt som Årets Bil i Danmark 2017
Peugeot 3008 valgt som Årets Bil i Danmark 2017
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.pdf
Download
Media Content Panel
Peugeot 3008 valgt som Årets Bil i Danmark 2017
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.docx
Download

Relateret materiale

Danmarkspremiere på den nye 3008 i weekenden den 29.-30. oktober

Danmarkspremiere på den nye 3008 i weekenden den 29.-30. oktober

Peugeot lancerer den nye 3008 i weekenden den 29.-30. oktober, hvor danskerne for første gang får mulighed for at sætte sig bag rattet af Peugeots nye SUV. Fraprisen starter ved 289.990 kr. for en 3008 Access 1.2 e-THP med 130 hk og en 3008 Allure 1.6 BlueHDi med 120 hk fås til 359.990 kr.

Ny PEUGEOT 3008 SUV blåstemplet med 5 stjerner i EuroNCAP

Ny PEUGEOT 3008 SUV blåstemplet med 5 stjerner i EuroNCAP

Den nye PEUGEOT 3008, der introduceres i Danmark i slutningen af oktober, har netop opnået de maksimale 5 stjerner i EuroNCAPs crashtest. Sikkerhedspakke med bl.a. Automatisk nødbremsesystem, Front Kollision Advarselssystem, træthedsovervågning og skiltegenkendelse er standard på alle udstyrsniveauer på det danske marked.

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark