Gå til indhold
PEUGEOT har sportslige og kommercielle ambitioner i Marokko

Nyhed -

PEUGEOT har sportslige og kommercielle ambitioner i Marokko

Efter sejre i både Dakar og Silk Way Rally deltager PEUGEOT SPORT med 3008 DKR i det kommende Rallye du Maroc med henholdsvis Sébastian Loeb/Daniel Elena og Carlos Sainz/Lucas Cruz bag rattet. Ambitionerne er ikke kun sportslige, idet deltagelsen understreger PEUGEOTs kommercielle strategi i Marokko.

Carlos Tavares, bestyrelsesformand for PSA Groupe, bekræftede i juni, at PEUGEOT og PSA Groupe har ambitiøse planer for sine kommercielle aktiviteter i Afrika og Mellemøsten. Disse markeder spiller en afgørende rolle for koncernens vækst uden for Europa, og den kommende fabrik i Kenitra, Marokko, skal være et state-of the-art produktionsanlæg, når den bliver indviet i 2019.

Samir Cherfan, direktør for Salg og Marketing i Afrika og Mellemøsten siger: ”Man kan drage en direkte parallel mellem PSA Groupes kommercielle mål i dette område og Team Peugeot Totals sportslige ambitioner i Rallye du Maroc. Nøgleordene er konkurrenceevne og performance. PSA har både succes med flere sejre i rally og samtidig oplever koncernen en markant salgsmæssigt vækst i Afrika og Mellemøsten. PEUGEOT SPORT teamet understøtter desuden introduktionen af den nye PEUGEOT Pick Up, der i lighed med 3008 DKR er en stærk, driftssikker og terrængående bil. Vi ønsker Carlos Sainz og Sébastian Loeb et succesfuldt rally.”

Rallye du Maroc spiller en vigtig rolle for Team Peugeot Total i forberedelserne til Dakar 2018. Duoen Loeb/Elena får mulighed for en generalprøve i et rigtigt løb inden Dakar, hvilket kun vil forstærke den øgede selvtillid, som gav dem et imponerende tempo i Silk Way Rally. Sainz/Cruz er ivrige efter at få revanche efter sidste års andenplads og de går målrettet efter at hente endnu en sejr hjem til Team Peugeot Total.

”Jeg er stolt af at deltage i dette rally med PEUGEOT – Team Peugeot Total har gjort et stort arbejde hele året”, fortæller Carlos Sainz og fortsætter: ”Jeg kender Rallye du Maroc ret godt. Det er et løb, som jeg sætter stor pris på, men stadig har til gode at vinde. Vi var tæt på sidste år, men blev forsinkede pga. et navigationsproblem. Denne gang skal vi være endnu mere fokuserede. Jeg kan ikke vente med at komme bag rattet af PEUGEOT 3008 DKR - det er én af de bedste cross-country rallybiler, jeg nogensinde har kørt.”

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
Peugeot 3008DKR HD
Peugeot 3008DKR HD
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5702 x 3801, 15,3 MB
Download
Media Content Panel
Peugeot 3008DKR_2 HD
Peugeot 3008DKR_2 HD
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5134 x 3423, 10,5 MB
Download
Media Content Panel
Carlos SAINZ HD
Carlos SAINZ HD
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5472 x 3648, 22 MB
Download

Relateret materiale

PEUGEOT triumferer i Silk Way Rally

PEUGEOT triumferer i Silk Way Rally

Efter successen i Sydamerika i Dakar Rally fortsætter Peugeot triumfen i Silk Way Rally, hvor Cyril Despres for andet år i træk kørte over målstregen som vinder i Peugeot 3008 DKR.

Det globale Peugeot-salg går 15 % frem

Det globale Peugeot-salg går 15 % frem

Med 1.025.000 solgte enheder ultimo juni tegner Automobiles Peugeot sig for en fremgang på 15 % og mærket er dermed på rette kurs for at opnå sit mål om at sælge 2 mio. biler i 2017.

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark