Gå til indhold
Peugeot præsenterer ny miljøoffensiv

Nyhed -

Peugeot præsenterer ny miljøoffensiv

Peugeot markerede sig i 2012 som den bilproducent, der kunne fremvise den laveste gennemsnitlige CO2-udledning i Europa, idet mærket nåede 121,6 g/km mod 128,6 g/km i 2011.

Men ambitionerne stopper ikke her. Målet er at reducere mærkets gennemsnitlige CO2-udledning til 116 g/km i 2015, hvilket er væsentligt under EU kravet på 130 g/km.

Peugeot har en veldefineret strategi for at nå sit mål. Et af midlerne er en konstant optimering af forbrændingsmotoren opnået gennem bl.a. downsizing og e-HDi Stop&Start systemet samt udviklingen af en ny generation af motorer som de 3-cylindrede 1.0 og 1.2 liters benzinmotorer.

Et andet vigtigt ben i Peugeots miljøstrategi er dieselhybrid-teknologien, som findes i 3008 HYbrid4, 508 RHX og 508 HYbrid4. Nu går Peugeot skridtet videre og præsenterer den innovative HYbrid Air-teknologi, som er et stort skridt på vej mod målet om et brændstofforbrug på 50 km/l.

Målsætningen bag udviklingen af HYbrid Air-teknologien er klar: En væsentlig reduktion af brændstofforbrug og CO2-emission på verdensplan ved hjælp af en teknologi, som har en overkommelig pris og som kan bruges på biler og varebiler i B- og C-segmenterne.

Overordnet er princippet bygget på samme idé som HYbrid4-teknologien. Den store forskel er, at i stedet for at generere elektrisk energi, der opsamles i et batteri, så handler det her om at generere komprimeret luft, som opsamles i en trykbeholder. Denne trykbeholder er placeret i bilens kardan tunnel. Ved kørsel under 70 km/t (eksempelvis bykørsel), bruges den opsamlede og komprimerede luft til at drive en hydraulisk motor, som er indbygget i bilens gearkasse. Dette giver mulighed for, at bilens brændstofmotor kan afbrydes. Hvis der bliver behov for ekstra kræfter eller den komprimerede luft bliver opbrugt, starter brændstofmotoren og de to drivmidler (luft og brændstofmotor) skaber fremdrift i fællesskab.

HYbrid Air-teknologien vises på Genève Motor Show i form af 2008 HYbrid Air, der som forbrændingsmotor har den nye 1.2 VTi 3-cylindrede benzinmotor. Denne motor er optimeret med en vægtreduktion på 21 kg, 30 % mindre friktion og har en avanceret termostyring, som sikrer, at den optimale temperatur nås hurtigst muligt.

Modsat HYbrid4-teknologien er der ikke mulighed for firehjulstræk, og 2008 HYbrid Air er i stedet forhjulstrukken.

HYbrid Air-teknologien har potentiale til at blive et vigtigt element i Peugeots miljøoffensiv og i det fremtidige modelprogram og få international udbredelse:

- Bykørsel i Air (Zero emission) mode op til 80 % af tiden = intet brændstofforbrug

- 45 % reduktion af brændstofforbrug ved bykørsel

- Uforandret passagerplads og fleksibilitet samt tankkapacitet

2008 HYbrid Air er et konkret eksempel på, hvor effektivt HYbrid Air-teknologien reducerer brændstofforbruget, idet den kører 34,5 km/l og har en CO2-udledning på 69 g/km.

Mere end 80 patenter vidner om den ekspertise, der ligger bag teknologien og det store arbejde, der er lagt i R&D (Research and development). Hele 200 ingeniører, teknikere og analytikere har arbejdet på projektet i tæt samarbejde med strategiske partnere, bl.a. Bosch.


Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
HYbrid Air-teknologi
HYbrid Air-teknologi
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
850 x 567, 429 KB
Download
Media Content Panel
HYbrid Air-teknologi
HYbrid Air-teknologi
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
850 x 567, 452 KB
Download
Media Content Panel
HYbrid Air-teknologi
HYbrid Air-teknologi
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
850 x 567, 397 KB
Download

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark