Pressemeddelelse -
Danmarkspremiere på den internationale prisvinder Peugeot 308 SW
Emner
Kategorier
I weekenden den 30.-31. august fra kl. 11-16 slår Peugeot-forhandlerne dørene op til en længe ventet Danmarkspremiere. Den nye 308 SW er endelig landet, og det fejres med et brag af et Åbent Hus.
308 SW er ikke alene en dynamisk stationcar med en elegant og sporty fremtoning – den har ydermere klassens største bagagerum på 660 liter, er udstyret med det præmierede Peugeot i-Cockpit og kører op til 31,3 km/l takket være nye effektive BlueHDi og PureTech motorer. Alt sammen kvaliteter, der sikrede 308-familien den prestigefyldte titel ”Car of the Year 2014”.
Peugeot-forhandlerne glæder sig til at give sine kunder og andre bilinteresserede mulighed for at prøvekøre det nyeste medlem af løveflokken, der allerede inden lanceringen har høstet mange roser i pressen. Jyllands-Posten skrev ”Peugeot 308 SW byder på en forførende cocktail af plads, stil og nye motorer”, mens Bilmagasinets første dom lød: ”Samlet set imponerer den nye stationcar med sin fænomenale motor, sit flotte ydre og sine ivrige køreegenskaber, og den ligner en skarpt bud i klassen for rummelige familiebiler til under 250.000 kr.” Berlingske Tidende beskriver den nye BlueHDi motor som ”ualmindeligt harmonisk og kraftfuld” og BilZonen konkluderer efter første test, at ”den nye Peugeot 308 SW er en utroligt gennemtænkt og lækker pakke”.
”Car of the Year” med klassens største bagagerum
Peugeot 308 SW er karakteriseret af rene og klassiske linjer, hvor der især er arbejdet på designmæssigt at integrere bagenden, så den forlænger profilen som en smuk afslutning. Bag rattet opleves en intens og intuitiv køreoplevelse, takket være Peugeot i-Cockpit, der tidligere på året fik prisen som ”Årets smukkeste interiør 2014”.
Med en bagagerumsvolumen på 660 liter har 308 SW det største bagagerum i klassen og dens fleksibilitet understreges af, at bagsæderne kan lægges ned med et snuptag fra bagagerummet, hvorefter der dannes et helt plant gulv. Den meget lave læssekant gør det desuden nemt og praktisk at fylde og tømme bagagerummet.
Peugeots teknologiske ekspertise – op til 31,3 km/l
Peugeot 308 SW er gennemsnitlig 140 kg lettere end sin forgænger, hvilket er garanti for lethed og dynamik. Dette har ikke kun en positiv indvirkning på køreegenskaberne, men bidrager også til den overbevisende brændstoføkonomi. Fra lanceringen vil 308 SW kunne fås med Euro 6 effektive benzin- og dieselmotorer, som sikrer høj performance og lavt brændstofforbrug. Benzinmotorerne (PureTech) yder fra 110 til 130 hk og kører op til 21,3 km/l, mens dieselmotorerne (Blue e-HDi) yder fra 120 til 150 hk og kører op til 31,3 km/l.
Blue e-HDi dieselmotorne udmærker sig desuden ved at indeholde en SCR katalysator, som sammen med Peugeots partikelfilter-teknologi reducerer udledningen af NOx med op til 90 % og samtidig eliminerer 99,9 % af partiklerne.
Priser fra 225. 990 kr.
Peugeot 308 SW fås i tre udstyrsvarianter: Acces, Active og Allure.
Acces-niveauet omfatter bl.a. 15” stålfælge, LED kørelys, elruder for, elektrisk justerbare sidespejle med varme, multijusterbart art, manuel aircondition, fartpilot/-begrænser mm.
Active-niveauet (+ i forhold til Access) omfatter bl.a. 16” aluminiumsfælge, LED kørelys med kromindsats, elruder bag, lændestøtte i førersæde, multifunktionslæderrat, Peugeot i-Cockpit inkl. 9,7” touch skærm, bi-zone klimaanlæg, p-sensor bag mm.
Allure-niveauet (+ i forhold til Active) omfatter bl.a. 16” aluminiumsfælge i diamant design, krom detaljer ved kølergrill og ruder, elektrisk sammenklappelige sidespejle, sportssæder for, p-sensor for inkl. tågeforlygter, navigation, elektrisk håndbremse, krom rails på taget, særlige skinner i bagagerum mm.
308 SW Access fås fra 225.990 kr. for en 1.6 HDi 92 hk.
308 SW Active fås fra 257.990 kr. for en 1.6 HDi 92 hk og 263.990 kr. for 1.2 e-THP 110 hk
308 SW Allure fås fra 315.990 kr. for en 1.6 Blue e-HDi 120 hk.