Gå til indhold
Forrygende start på det nye år for Peugeot

Pressemeddelelse -

Forrygende start på det nye år for Peugeot


Peugeot har fået en positiv start på 2014 og oplever fremgang på flere europæiske markeder, heriblandt hjemlandet Frankrig og i særdeleshed på det danske marked, hvor markedsandelen i årets første måned er steget med 75 % i forhold til samme periode sidste år.

Peugeot 208 – mest solgte model i Frankrig

På trods af et generelt faldende bilmarked i Frankrig på 1 % oplever Peugeot en stigning på 3,3 % og tegner sig nu for en markedsandel på 17,8 %. Fremgangen skyldes succes for mærkets nye modeller, der giver Peugeot både en førsteplads i den lille mellemklasse og i Crossover-segmentet med 2008 i front.
Peugeot 208 udfylder i den grad rollen som arvtager til den succesfulde 2-serie, idet den ikke blot er den mest solgte model i sin klasse – den ligger også nummer et som den mest solgte model på det franske marked i januar.

Løven brøler højt i Danmark

Peugeot fortsætter sin konstante vækstkurve på det danske marked og lukker januar med en markedsandel på 11,7 %*, hvilket giver en førsteplads på salgslisten. Med mere end 1.900 solgte biler er mærkets samlede salg steget med hele 75 %* i forhold til samme periode sidst år. Salget fordeler sig over hele det brede modelprogram, men særligt den lille bybil 107 og den dynamiske 208 har stjålet rampelyset.

”Vi oplever en stor interesse for vores Peugeot 208 privatleasing-koncept”, fortæller adm. direktør for Peugeot Danmark, Kenneth Hansen og uddyber: ”I øjeblikket tilbyder vi privatleasing af 208 Champion Air 1.0 VTi 68 hk 5-dørs til en månedlig ydelse på 1.895 kr. og en engangsydelse på kun 7.500 kr., og det tilfredsstiller mange kunders ønske om en attraktiv leasingpakke”.

Peugeots leasingkoncept er så populær blandt kunderne, at Peugeot i januar sætter sig på hele
45 % af privatleasingmarkedet.

 

*Tal fra De Danske Bilimportørers salgsstatistik

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
Stor interesse for Peugeot 208 privatleasing-koncept
Stor interesse for Peugeot 208 privatleasing-koncept
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
884 x 591, 258 KB
Download
Media Content Panel
Peugeot 2008 bekræfter ny tendens i bilmarkedet
Peugeot 2008 bekræfter ny tendens i bilmarkedet
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3888 x 2592, 2,98 MB
Download
Media Content Panel
Forrygende start på det nye år for Peugeot
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.docx
Download

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark