Gå til indhold

Pressemeddelelse -

K.W. Bruun Import bekræfter udvidet kulance

FDM har i en pressemeddelelse og en artikel i medlemsbladet Motor stillet sig kritisk overfor manglende kulance i forbindelse med olieforbrug på 1.0 og 1.2 benzinmotorer fra Stellantis.

Det ærgrer teknik- og garantichef hos K.W. Bruun Import, Phillip Damsgaard, at FDM ensidigt går ud og fraråder køb af modeller med disse motorer som brugt:

”Jeg synes, at det er beklageligt, at en masse kunder er blevet gjort unødigt bekymrede. Jeg vil gerne slå fast, at vi beklager den ulejlighed, som nogle kunder har oplevet i forbindelse med olieforbruget på deres bil. Vi har kendskab til problematikken, og derfor har vi gennem en lang periode haft dialog med fabrikken for at finde en løsning til vores kunder. Vi prioriterer det gode samarbejde med FDM og netop derfor blev dette arbejde med at finde en løsning også forelagt FDM på et nyligt afholdt møde.”

Udvidet kulance

Efter grundige tekniske undersøgelser har Stellantis præsenteret en ny kulanceordning for de kunder, der har en bil med en 1.2 L motor med turbo. Det betyder helt konkret:

  • Biler 5 år/100.000 km (fra første registreringsdato): 100% dækning af arbejdsløn/reservedele
  • Biler 5-8 år/100.000 - 150.000 km (fra første registreringsdato): 100% dækning af reservedele

Fælles for begge typer af kulance er, at alle serviceeftersyn naturligvis skal være udført rettidigt og i henhold til fabrikkens forskrifter i bilens eftersynsplan, hvilket skal dokumenteres (fakturakopi).

Phillip Damsgaard uddyber:

”Begge kulancer gælder, uanset om bilen er vedligeholdt på autoriseret værksted eller på frit værksted, og vi står således på mål for vores produkt og tager ligeledes godt hånd om de kunder, der har passet på deres bil efter fabrikkens forskrifter”.

Til FDMs kritik af K.W Bruuns kulance svarer Phillip Damsgaard:

”Alle de kunder, der har fået foretaget service efter fabrikkens forskrifter, er blevet hjulpet kulant. – vi har ikke afvist én eneste kunde, der har fulgt fabrikkens anvisninger.

Og med denne udvidede kulance mener jeg, at vi beviser, at vi til fulde tager hånd om vores kunder”.

Emner

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72

Motion & Emotion

K. W. Bruun Import A/S er Nordens største Peugeot-importør og varetager markedsføring og salg af Peugeot-biler samt salg af reservedele og tilbehør i Danmark, Sverige, Island, Færøerne, Letland og Estland.
I Danmark er Peugeot et af de mest populære bilmærker. Peugeot har således i 10 af de seneste 12 år været Danmarks mest købte personbilsmærke, og når det gælder varebiler, har Peugeot Danmarks bredeste modelprogram. Peugeot har 56 forhandlere i Danmark og et endnu større antal serviceværksteder, der foretager service på de ca. 250.000 person-og varebiler, der kører på de danske veje.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark