Pressemeddelelse -
Ny elektrisk varebil fra PEUGEOT: e-EXPERT
PEUGEOT præsenterer en ny 100 % elektrisk varebil i klassen af mellemstore varebiler: e-EXPERT. Den rummer alle de originale kvaliteter fra den prisbelønnede EXPERT, nu blot med nul emission. e-Expert tilbyder helt i tråd med PEUGEOTs elbilstrategi ”Power of Choice” en vifte af valgmuligheder:
- Mulighed for at vælge mellem en rækkevidde på 230 eller 330 km
- Tre længder
- Mulighed for at trække 1.000 kg trailer
- Nyttelast på op til 1.275 kg
- Varerumsvolumen identisk med ICE-versionerne
Et marked i ”e-volution”
Det kompakte van segment i Europa repræsenterer mere end 750.000 varebiler om året og Peugeot Expert har kontinuerligt øget sin markedsandel siden lanceringen 2016.
Efter at have tilføjet de effektive Euro 6D motorer til porteføljen, er det næste naturlige step at introducere en 100 % elektrisk version, som Peugeot har valgt at kalde e-Expert. Eftersom næsten 80 % af brugerne af erhvervskørertøjer kører mindre end 200 km om dagen, kan e-Expert tilfredsstille de flestes kørselsbehov, uanset om man er blomsterhandler, elektriker, murer eller kører i kommunalt regi.
Gennemprøvet elektrisk teknologi
e-Expert er baseret på PSAs EMP2 platform, der netop giver mulighed for forskellige drivlinjer. Teknologien i e-Expert er den samme som i e-208 og e-2008, hvilket vil sige, at den er udstyret med en 100 % elektrisk motor med en ydelse på 136 hk og et drejningsmoment på 260 Nm. Den eneste forskel er en lille ændring i gearkassen på e-Expert, som har en lavere gearing for at forbedre trækkraften. Tophastigheden er 130 km/t og accelerationen 0-100 km/t er på 13,1 sekunder.
e-Expert tilbyder som den første Peugeot valget mellem to forskellige rækkevidder (WLTP beregnet): 230 km med et 50 kWh batteri eller 330 km med et 75 kWh batteri. Takket være varmereguleringen af batteriet er det muligt at lynlade e-Expert, så det blot tager 30 min at lade batteriet fra 0 til 80 %. Uanset hvilken batteripakke, der vælges, er pladsen bevaret i både kabine og varerum. Batteriet har en garanti på 8 år eller 160.000 km for 70 % af ladekapaciteten
På det danske marked kommer e-Expert som standard med en 3-faset On Board Lader på 11 kW, hvilket giver mulighed for fuld opladning på 5 timer for 50 kWh batteriet og 7,5 timer for 75 kWh batteriet i en Wall Box. Peugeot har i Danmark valgt at indgå et samarbejde med Clever, som tilbyder installation af en Wall Box hjemme eller på arbejdspladsen.
Med MyPeugeot App´en kan mobilen bruges som en avanceret fjernbetjening til e-Expert. Det betyder helt konkret, at man bl.a. kan aktivere, stoppe og planlægge, hvornår på dagen eller natten varebilen skal oplade, man kan monitorere opladningsstatus og sætte bilen til for-opvarmning eller afkøling af kabinen alt efter årstid. Herudover kan man finde gode råd til ECO-kørsel, se info om vedligeholdelse og serviceeftersyn, lokalisere bilens position og finde statistik over elforbrug og kørte ture.
Køreglæde og praktik i hverdagen
Den nye Peugeot e-Expert kombinerer kompakte ydre dimensioner med et maksimalt udnyttet varerum. Batterierne er placeret under varerummet, hvilket giver en optimal vægtfordeling, der både sikrer stabilitet og komfortable køreegenskaber. Komforten forstærkes yderligere af særlige støddæmpere og fjedre, som bidrager til, at undervognen absorberer ujævnheder uanset, om bilen er med fuld last eller ej.
e-Expert har en vendediameter på 11,3 meter og en højde, der afhængigt af version, er begrænset til 1,90 meter, så det er muligt at parkere i næsten alle P-huse. Dens dimensioner er de samme som versionerne med konventionelle forbrændingsmotorer. Det vil sige mulighed for tre længder: L1 – 4,60 m, L2 – 4,95 m, L3 - 5,30 m, og lasteevne på op til 1.275 kg. Helt unikt for en el-varebil har e-Expert en anhængervægt på op til 1.000 kg.
Udover, at elmotoren giver den åbenlyse fordel, at den har nul-emission, hvilket sikrer adgang
rattet. I det øjeblik nøglen drejes, vil man opleve en omgående respons med de 136 hk og 260 Nm tilgængelig med det samme.
Der er tre forskellige køreindstillinger til rådighed:
- Eco (60 kWh,180 Nm): Øger rækkevidden og er perfekt til bykørsel
- Normal (80 kWh, 210 Nm) Optimalt til al hverdagskørsel
- Power (100 kWh, 260 Nm) Performance indstillingen, når bilen er tungt læsset eller skal levere maksimalt
Det komfortable og sikre mobilkontor
Kabinen i e-Expert fungerer som et både praktisk og komfortabelt mobilt kontor med fokus på brugerens behov og sikkerhed. Bag rattet er der udsyn til en særlig digital instrumentering, der viser de vigtigste informationer om kørsel, eksempelvis rækkevidde og powermeter. Herudover er der let adgang til det elektriske univers via en genvej på touchskærmen, og ”e-Toggle” knappen giver mulighed for at vælge køreindstilling.
e-Expert har samme høje sikkerheds- og komfortniveau som den prisvindende konventionelle Expert og der er bl.a. mulighed for at udstyre den med automatisk nødbremse, distance- og frontkollisionsadvarsel, vognbaneassistent, udvidet skiltegenkendelse, blind spot detection, fartpilot/-begrænser mm. En særlig feature for e-Expert er elektrisk parkeringsbremse som standard på alle niveauer.
e-Expert på det danske marked
I Danmark bliver både versionen med 230 km og 330 km rækkevidde markedsført og begge med 3-faset ladning, så selv den store batteripakke kan lades i Wall Box hjemme eller på arbejdspladsen på under 8 timer.
Der er netop åbnet op for forudbestilling af den nye e-Expert, og den vil forventeligt kunne leveres til kunder sidst på året eller i starten af det nye år.
De første priser og udstyrsniveauer:
e-Expert L2 Premium 50 kW – 230 km rækkevidde: 244.990 kr. ekskl. moms.
- Udstyr: 7” touchskærm, Apple CarPlay og Bluetooth, bakkamera med 180 graders udsyn og styrelinjer, p-sensorer for og bag, Blind Spot Detection, automatisk klimaanlæg, Multiflex dobbeltpassagersæde med ModuWork og drejelig PC holder, lakerede kofangere.
e-Expert L3 Ultimate 75 kW – 330 km rækkevidde: 317.990 kr. ekskl. moms.
- Udstyr ud over Premium: Automatisk nødbremse, elektrisk nøglebetjent åbning af højre skydedør, 17” diamantslebne Phoenix alufælge, nøglefri adgang og start, Ultimate Interior Pack, Xenon forlygter, vognbaneassistent, skiltegenkendelse og hastighedsanbefaling, distance- og frontkollisionsadvarsel, automatisk fjernlys og træthedsdetektor og Head-Up Display.
Salgschef for varebiler hos Peugeot Danmark, Sten Schwaner ser frem til at kunne introducere en elektrisk udgave af Expert: ”Vi har gode forventninger til den nye e-Expert af flere årsager, Rent produktmæssigt har den nogle unikke egenskaber, som bl.a. mulighed for at trække en 1.000 kg trailer, hvilket vores nuværende e-konkurrenter ikke kan. Herudover forventer vi, at den får en rigtig fornuftig TCO, både i forhold til e-konkurrenter og konventionelle varebiler. Vi mærker allerede interesse fra kunderne og har allerede modtaget de første bestillinger, så vi glæder os til at kunne vise den frem in real life sidst på året.”