Pressemeddelelse -
PEUGEOT GÅR ALL-IN PÅ PERFORMANCE
Alain Favey, PEUGEOTs nye CEO, markerede den tredje udgave af E-LION DAY ved at præsentere sin vision og køreplan for fremtiden.
"Ud over de veldesignede produkter, vi allerede har på markedet, vil vi bygge en succesfuld og bæredygtig fremtid for PEUGEOT ved at fokusere på vores kunder og styrke vores partnerskaber.
I 2025 er vi uden tvivl i præstationsmode!"
Med det bredeste udvalg af elbiler blandt alle mainstream-mærker bekræfter PEUGEOT sin ambition om at lede det europæiske elbilmarked. Og med sine multi-energi-platforme tilbyder PEUGEOT en løsning til alle kundebehov – fra hybrid til elbil og fra kompakte biler til SUV'er og erhvervskøretøjer.
PEUGEOT gentager sin forpligtelse til at bidrage til målet om netto-nul CO₂-udledning og understreger sin intention om at fremskynde denne omstilling yderligere ved at basere sin strategi på de fem "E-søjler":
Elektric, Efficiency, Experience, Education, Environment.
ELEKTRISK FOKUS:
I 2024 solgte PEUGEOT næsten 1,1 millioner køretøjer globalt og fordoblede sine ordrer på elbiler. I Europa var PEUGEOT det bilmærke, der oplevede den største vækst i salget af elbiler til privatkunder.
PEUGEOT var igen markedsleder inden for elbiler i Europa i 2024 i både B-segmentet og markedet for lette erhvervskøretøjer.
I 2025 bliver porteføljen af 12 fuldelektriske modeller yderlige udvidet: E-3008 og E-5008 med Dual Motor med 325 hk samt en 5-sæders version af PEUGEOT E-5008.
PEUGEOT E-5008 med 5 sæder tilbyder klassens førende bagagerumsvolumen på 994 liter med anden sæderække i brug. Med anden sæderække foldet ned øges bagagekapaciteten til 2310 liter, nok til to store, én mellemstor og 12 små kufferter.
PEUGEOT kan således tilbyde en SUV-serie, som er skræddersyet til forskellige kundebehov:
- PEUGEOT 3008 – En dynamisk fastback-SUV til kunder, der prioriterer design og teknologi.
- PEUGEOT 5008 5-sæders – En rummelig SUV til familiekunder.
- PEUGEOT 5008 7-sæders – En stor SUV med fleksibel plads til dem, der har behov for endnu mere rummelighed til familie og venner.
UDDANNELSE:
PEUGEOT styrker sit engagement med Born Free og Under The Pole
PEUGEOT er forpligtet til at støtte uddannelsesprojekter i samarbejde med organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse.
Som officiel uddannelsespartner for Born Free understreger PEUGEOT sin dedikation til bæredygtighed og bevarelse af vilde dyr gennem økonomisk støtte, køretøjsassistance og løbende indsamlingsinitiativer.
Born Free var i centrum ved Paris Motor Show 2024 med lanceringen af den digitale kampagne "Powered by Lions", der har til formål at øge bevidstheden om bevarelse af vilde dyr. Overalt i Paris blev ladestationer til elbiler omdannet til løveskulpturer – hver symboliserede en løve reddet af Born Free og indeholdt en QR-kode til donationer.
I 2025 tager PEUGEOT engagementet et skridt videre ved at støtte Born Free direkte i felten. Organisationen vil få stillet PEUGEOT Landtrek pickups til rådighed for at styrke deres arbejde i Kenya Feline Sanctuary.
2024 var også året, hvor PEUGEOT blev officiel uddannelsespartner for Under The Pole-programmet, som har til formål at øge viden om og bevare verdenshavene.
PEUGEOTs engagement i Under The Pole inkluderer udvikling af undervisningsmateriale, fælles præsentationer ved faglige begivenheder inden for bilindustrien, dykning og støtte til videnskabelig forskning samt levering af køretøjer for at lette organisationens logistiske arbejde.
MILJØ:
En helhedsorienteret tilgang med fremtidige generationer i fokus
PEUGEOT arbejder målrettet for at reducere sit CO₂-aftryk i tråd med STELLANTIS’ netto-nul-målsætning.
Elektrificering af biler er en afgørende faktor, men kun én del af vejen mod Carbon Net Zero. PEUGEOTs tilgang omfatter også brug af ressourceeffektive industrielle metoder og materialer i produktionen. Fabrikkerne forbruger mindre energi og færre naturressourcer, samtidig med at de gradvist overgår til vedvarende energikilder. På Stellantis’ produktionssteder anvender PEUGEOT i øjeblikket 60 % afkarboniseret elektricitet, med et mål om at nå 100 % inden 2030.
Den nye PEUGEOT E-3008 er et konkret eksempel på moderne ressourceeffektive praksisser. I dag er hele 85 % af de materialer, der anvendes i produktionen, genanvendelige. Derudover består 40 % af instrumentbrættets og måtternes vægt af genbrugsmaterialer, og samlet set er 24 % af bilen fremstillet af genbrugsmaterialer
E-LION DAY viser, at PEUGEOT har de 5 E’er i hjertet af sin strategi, og Alain Faveys klare vision er at føre mærket på sin kurs mod netto nul CO₂-udledning.
"At blive CEO for PEUGEOT fylder mig med stor stolthed, men også med et stærkt ansvar. Mærket står stærkt, modeludvalget er komplet og byder på en unik kombination af elektriske, hybrid- og plug-in hybridmodeller på de samme platforme. Vi er overbeviste om, at vi har alle forudsætninger for at lykkes og bidrage til en ansvarlig fremtid for kommende generationer." – Alain Favey