Pressemeddelelse -
Peugeot indtager Genève Motor Show med verdenspremiere på 2008 og en ny miljøoffensiv
Når spotlightene tændes på Genève Motor Show, står den nye crossover, 2008, i rampelyset på Peugeot-standen, hvor den har verdenspremiere. Herudover viser Peugeot en ambitiøs 208 familie med bl.a. 208 GTi og 208 T16, og for at understrege mærkets teknologiske og miljømæssige lederskab præsenteres 2008 HYbrid Air, der skal bidrage til, at Peugeot når sit mål om en gennemsnitlig CO2-udledning på kun 116 g/km i 2015.
2008: Den nye crossover til kunder over hele verden
Peugeots innovative crossover, 2008, vil kunne opleves i 7 forskellige versioner. 2008 er ikke bare en ny model, den er et konkret eksempel på Peugeots globaliseringsstrategi.
Verden udvikler sig konstant og bliver mere og mere urban, og det giver grobund for en ny generation, som altid er på farten og elsker dynamik. De findes på alle kontinenter og er på udgik efter produkter, der afspejler lige netop deres personlighed.
Den ansvarlige for 2008-projektet, Brigitte Courtehoux fortæller: ”Kunderne vil have design, køreglæde, funktionalitet og kvalitet, og de tre teams i Frankrig, Kina og Brasilien har arbejdet sammen på tværs af kontinenter for netop at gøre disse kvaliteter til DNA´et i 2008”.
Resultatet er en urban crossover, som matcher kundernes behov uanset om, de bor i Kina, Europa eller i Latinamerika. På trods af en længde på kun 4,16 m er det lykkes 2008 at forene køreegenskaberne fra en større hatchback med styrken og ikke mindst rummeligheden fra en SUV. Den passer perfekt ind i byen og lige så godt på landevejen - 2008 er en moderne bil for alle.
Med 2008 har Peugeots ingeniører genfortolket standarden for rummelige biler i B-segmentet og formår succesfuldt at blande elementer fra flere verdener.
Fronten er designet i tråd med Peugeots stilkoder og 2008 fremstår både potent og elegant med præcise og næsten usynlige samlinger. Udtrykket forstærkes af den ”flydende” kølergrill, mens forlygterne er skarpt udformede med LED kørelys for at understrege frontens linjer og samtidig har et udtryk som et katteøje.
2008 har en stærk profil med atletiske linjer, som ender i en ligeså dynamisk bagende, der indrammes af de karakteristiske baglygter med tre ”løveklør” i LED lys. Bagagerummet er generøst og har en praktisk læssekant. Selve bagagerumsklappen i glas smelter naturligt sammen med panoramaglastaget, der er udsmykket med tagrælinger og afsluttes med en fræk spoiler.
2008 er udstyret med seneste generation af højteknologiske motorer, som takket være e-HDi teknologien og den nye familie af 3-cylindrede benzinmotorer, giver den en CO2-emisison fra kun 98 g/km. Den lanceres i Danmark til sommer.
208 – endnu mere power
208 208 blev lanceret i 2012 med den klare målsætning at løfte arven fra den succesfulde 2-serie og tage lederskabet i B-segmentet på det europæiske marked. 208 er siden introduktionen kørt ind i hjerterne på mere end 220.000 kunder og kunne i december måned få stemplet ”mission accomplished”, idet den tog førstepladsen som den mest købte model i det konkurrenceprægede B-segment i Europa.
Men historien om 208 er kun lige påbegyndt. I 2013 starter produktion og lancering i Brasilien og den lanceres på det russiske marked. 2013 bliver desuden året, hvor der pustes liv i GTi-legenden med introduktionen af 208 GTi, som også kan opleves på Peugeots stand.
”Vores mission med 208 GTi var at give køreglæde – en sporty køreoplevelse, som taler direkte til entusiasterne: Performance, power, hurtig reaktion……. 205 GTi har naturligvis været inspirationskilden og 208 GTi er dens moderne genfortolkning.”
Gaëtan Demoulin, Peugeot Customer Manager.
Årets Motor Show i Genève er også lejlighed for Peugeot Sport til at tage hul på et nyt kapitel og genintroducere et navn, der vækker minder og får hårene til at rejse sig hos mange motorsportsentusiaster: 208 T16.
208 T16 er efterkommer af den legendariske 205 T16 og skal overtage arven efter den succesfulde 207 Super 2000 og vil hermed være den ultimative eksponent for Peugeots ekspertise indenfor rallysporten. Den kommer til salg i andet kvartal 2013, hvor den også vil være at finde til de første løb, og målet er naturligvis både nationale og internationale mesterskaber.
Ny miljøoffensiv – HYbrid Air
Peugeot markerede sig i 2012 som den bilproducent, der kunne fremvise den laveste gennemsnitlige CO2-udledning i Europa, idet mærket nåede 121,6 g/km mod 128,6 g/km i 2011.
Men ambitionerne stopper ikke her. Målet er at reducere mærkets gennemsnitlige CO2-udledning til 116 g/km i 2015, hvilket er væsentligt under EU kravet på 130 g/km.
Peugeot har en veldefineret strategi for at nå sit mål. Et af midlerne er en konstant optimering af forbrændingsmotoren opnået gennem bl.a. downsizing og e-HDi Stop&Start systemet samt udviklingen af en ny generation af motorer som de 3-cylindrede 1.0 og 1.2 liters benzinmotorer.
Et andet vigtigt ben i Peugeots miljøstrategi er dieselhybrid-teknologien, som findes i 3008 HYbrid4, 508 RHX og 508 HYbrid4. Nu går Peugeot skridtet videre og præsenterer den innovative HYbrid Air-teknologi, som er et stort skridt på vej mod målet om et brændstofforbrug på 50 km/l.
Målsætningen bag udviklingen af HYbrid Air-teknologien er klar: En væsentlig reduktion af brændstofforbrug og CO2-emission på verdensplan ved hjælp af en teknologi, som har en overkommelig pris og som kan bruges på biler og varebiler i B- og C-segmenterne.
Overordnet er princippet bygget på samme idé som HYbrid4-teknologien. Den store forskel er, at i stedet for at generere elektrisk energi, der opsamles i et batteri, så handler det her om at generere komprimeret luft, som opsamles i en trykbeholder. Denne trykbeholder er placeret i bilens kardan tunnel. Ved kørsel under 70 km/t (eksempelvis bykørsel), bruges den opsamlede og komprimerede luft til at drive en hydraulisk motor, som er indbygget i bilens gearkasse. Dette giver mulighed for, at bilens brændstofmotor kan afbrydes. Hvis der bliver behov for ekstra kræfter eller den komprimerede luft bliver opbrugt, starter brændstofmotoren og de to drivmidler (luft og brændstofmotor) skaber fremdrift i fællesskab.
HYbrid Air-teknologien vises på Genève Motor Show i form af 2008 HYbrid Air, der som forbrændingsmotor har den nye 1.2 VTi 3-cylindrede benzinmotor. Denne motor er optimeret med en vægtreduktion på 21 kg, 30 % mindre friktion og har en avanceret termostyring, som sikrer, at den optimale temperatur nås hurtigst muligt.
Modsat HYbrid4-teknologien er der ikke mulighed for firehjulstræk, og 2008 HYbrid Air er i stedet forhjulstrukken.
HYbrid Air-teknologien har potentiale til at blive et vigtigt element i Peugeots miljøoffensiv og i det fremtidige modelprogram og få international udbredelse:
- Bykørsel i Air (Zero emission) mode op til 80 % af tiden = intet brændstofforbrug
- 45 % reduktion af brændstofforbrug ved bykørsel
- Uforandret passagerplads og fleksibilitet samt tankkapacitet
2008 HYbrid Air er et konkret eksempel på, hvor effektivt HYbrid Air-teknologien reducerer brændstofforbruget, idet den kører 34,5 km/l og har en CO2-udledning på 69 g/km.
Mere end 80 patenter vidner om den ekspertise, der ligger bag teknologien og det store arbejde, der er lagt i R&D (Research and development). Hele 200 ingeniører, teknikere og analytikere har arbejdet på projektet i tæt samarbejde med strategiske partnere, bl.a. Bosch.