Gå til indhold
Peugeot lancerer endnu en dieselhybrid: 508 HYbrid4

Pressemeddelelse -

Peugeot lancerer endnu en dieselhybrid: 508 HYbrid4

Peugeot er forløber med dieselhybrid-teknologien og kan allerede nu præsentere sin tredje dieselhybrid i år: 508 sedan HYbrid4. Den er nyeste model i rækken af dieselhybrider, hvor 3008 HYbrid4 entrerede markedet som den første dieselhybrid i verden og 508 RHX fulgte trop et par måneder senere som eksklusiv allroader.

508 HYbrid4 tilhører en ny generation af biler, der kombinerer køredynamik med miljøkrav og tilbyder en helt unik køreglæde.

508 HYbrid4 er kendetegnet af en mærkbar reduceret CO2-udledning kombineret med overbevisende præstationer. Under motorhjelmen ligger en 2.0 l HDi dieselmotor, mens en 27 kW (37 hk) elmotor driver baghjulene. Det giver en samlet effekt på 200 hk og et drejningsmoment på 450 Nm. Tophastigheden er på 209 km/t og modellen har en acceleration 0-100 km/t på blot 9 sekunder – det til trods for det lave gennemsnitlige brændstofforbrug på 27,8 km/l og en CO2-udledning på 95 g/km.

Peugeot 508 HYbrid4 har bibeholdt 508´erens strømlinede og elegante udseende, mens den indvendigt adskiller sig ved en særlig midterkonsol, som giver mulighed for at vælge mellem fire kørevarianter: ZEV, som 100 % elkørsel, firehjulstræk, auto og sport.

508 HYbrid4 produceres på Peugeots fabrik i Rennes og markedsføres i Europa i løbet af juni.
I Holland har man særligt gunstige økonomiske vilkår for biler med lav CO2-udledning, og det har været medvirkende til, at der allerede nu ligger en forudbestilling på hele 1600 biler til det hollandske marked.

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
Ny 508 HYbrid4
Ny 508 HYbrid4
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
7216 x 5412, 2,68 MB
Download

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark