Gå til indhold
Peugeot udbygger sin føring i Intercontinental Le Mans Cup

Pressemeddelelse -

Peugeot udbygger sin føring i Intercontinental Le Mans Cup

Med den helt rigtige kombination af performance, pålidelighed, brændstoføkonomi og valg af dæk dominerede Peugeots to 908´ere 6 timers løbet i Imola. Sébastian Bourdais og Anthony Davidson kunne fejre deres første løb sammen med en overbevisende sejr. Peugeot sluttede øverst på podiet med både en 1. og 2. plads og cementerede dermed føringen i Intercontinental Le Mans Cup, hvor der nu er hele 43 points ned til Audi, som ligger på andenpladsen.

908 demonstrerede sin pålidelighed

Under 24-timers løbet Le Mans viste Team Peugeot Totals nye racer, 908, sit værd og demonstrerede sin pålidelighed. Alle tre biler sluttede helt fremme og endte på en 2., 3. og 4. plads – 908 no. 9 kun 13.854 sekunder fra sejren.

”Vi nåede absolut vores målsætning om pålidelighed”, understreger teknisk chef for Peugeot Sport, Bruno Famin. Desværre mistede de tre Peugeot teams vigtige minutter under pitstop, hvilket efter et intenst race betød sejr til Audi.

Den perfekte kombination førte til sejr

Team Peugeot Total kom stærkt igen ved 6 timers løbet i Imola. Direktør for Peugeot Sport, Oliver Quesnel fortæller: ”Vi havde alle de rigtige ingredienser til sejr: En meget hurtig bil, som brugte mindre brændstof end dens konkurrent, et team med den perfekte strategi og nogle fantastiske kørere. Vi er tilbage på samme niveau som i Spa i maj.”

Bruno Famin understreger: ”Det føles godt at have været dominerende på alle områder: Brændstoføkonomi, valg af dæk og performance på banen. Kørerne fik det bedste ud af bilerne, og dette resultat bekræfter tendenserne fra 1000 km løbet i Spa. Vores bil har et stort potentiale og vi har intet at frygte.”

Sébastian Bourdais og Anthony Davidson kørte i overbevisende stil 908 no. 7 til sejr. Bourdais kørte med 1 min. 33 sek. løbets hurtigste omgang, mens Davidson set over hele løbet var den hurtigste kører.

Den dugfriske dobbeltsejr i Imola er ikke blot genoprejsning for det kamplystne Team Peugeot Total, men har desuden øget Peugeots forspring til Audi med 43 points i International Le Mans Cup, hvor Peugeot fører samlet set med 132 points.

 

 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
908 vandt i Imola
908 vandt i Imola
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3720 x 2475, 908 KB
Download
Media Content Panel
908 vandt i Imola
908 vandt i Imola
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
3720 x 2475, 1,24 MB
Download
Media Content Panel
Sejrsrus i Imola
Sejrsrus i Imola
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2480 x 3734, 1,47 MB
Download

Relateret materiale

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark