Gå til indhold
Succes for Peugeots nye benzinmotor

Pressemeddelelse -

Succes for Peugeots nye benzinmotor

Peugeots nye 3-cylindrede benzinmotor har allerede levet op til de høje forventninger. Få måneder efter introduktionen har efterspørgslen været så stor, at produktionskapaciteten på fabrikken i Trémery er skruet op på maksimum, så der hver dag produceres 1.000 eksemplarer af VTi-motoren.

Peugeot 208 er den første model, som tilbydes med den nye 3-cylindrede benzinmotor. På mindre end to måneder udgør denne benzin-version allerede 30 % af 208-salget på det danske marked, hvilket understreger, at tendensen i høj grad peger mod små og brændstoføkonomiske benzinmotorer.

Interessen for den nye benzinversion af 208 betyder, at der er fuld damp på Trémery fabrikken, hvor Peugeots nye 3-cylindrede benzinmotor bliver produceret. Siden juni er der produceret cirka 40.000 eksemplarer af denne   VTi-motor og produktionen kører nu på sit højeste, hvilket betyder, at der hver dag ruller næsten 1.000 eksemplarer af den 3-cylindrede VTi-motor af samlebåndet.

Peugeots 3-cylindrede benzinmotor er resultatet af tre års intensivt arbejde. Hele 52 godkendte patenter, hvoraf de 17 er i topstykket, vidner om den innovation og forskning, der er lagt i denne nye motor. Målet ved projektets start var klart: Reduceret CO2-emission med 25 % i forhold til den velkendte 4-cylindrede TU motor, højt moment ved lavt omdrejningstal og en vægtreduktion på 25 kg.

Resultatet er ikke til at tage fejl af – den nye 1,2 l VTi-motor yder i 208´eren 82 hk, kører op til 22,2 km/l og har et CO2-udslip på 104 g/km, hvilket placerer den blandt de absolut mest brændstoføkonomiske benzinmodeller i sin klasse.

 

 

 

 

 

Emner

Kategorier

Kontakt

Hanne Langsig Sørensen

Hanne Langsig Sørensen

Pressekontakt Head of Group PR +45 21 72 51 72
Media Content Panel
Succes for Peugeots nye benzinmotor
Succes for Peugeots nye benzinmotor
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2592 x 1728, 3,43 MB
Download
Media Content Panel
Peugeot 208 - tag styringen
Peugeot 208 - tag styringen
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5616 x 3744, 2,39 MB
Download
Media Content Panel
Ny brændstoføkonomisk benzinmotor fra Peugeot
Licens:
Creative Commons navngivelse
Filformat:
.docx
Download
Media Content Panel
Succes for Peugeots nye benzinmotor
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.docx
Download

Motion & Emotion

Wismo Group er det nye navn for K.W. Bruun Import, en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi og Voyah, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Peugeot Danmark

Hovedvejen 1
2600 Glostrup
Danmark